I DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom skaber vi sociale fællesskaber, hvor unge med flugterfaring kan opbygge et godt ungeliv i en ny tilværelse. Fællesskaberne er åbne for alle unge mellem 15–30 år, både med og uden flugterfaring, og har til formål at skabe trygge rammer, hvor unge kan være sig selv, finde ro og opleve ligeværdige relationer.I fællesskaberne får de unge mulighed for at:
1. opbygge sociale netværk og tillid
2. styrke deres danske sprog
3. udvikle nye kompetencer
4. forebygge ensomhed og isolation
Vi har i dag 28 lokale grupper på tværs af landet, hvor over 300 unge deltager ugentligt.
Madmekka
Madmekka et er et landsdækkende initiativ, der samler unge med og uden flugterfaringer om madlavning og fællesspisning hver eller hver anden uge. I øjeblikket afholdes Madmekka i fem byer på tværs af landet. Gennem fælles madlavning og forskellige aktiviteter, såsom kædedans og brætspil, skaber vi et uformelt og ligeværdigt miljø, hvor unge kan udvikle deres sprog, kulturudveksle og styrke både deres selvtillid og sociale netværk. Vi ved, at et stærkt socialt netværk ikke kun er afgørende for de unges trivsel, men også for deres mentale helbred og tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Sportshold
DFUNK’s Sportshold bringer unge sammen om sport og fysisk aktivitet. Fra fodbold og volley til løb og dans handler det om glæden ved at bevæge sig og være en del af et fællesskab. Alle aktiviteter er åbne, gratis og skabt i samarbejde med deltagerne. Formålet med vores sportshold er at skabe trygge og inkluderende fællesskaber, hvor unge med flugterfaringer kan styrke deres trivsel, selvtillid og sociale netværk.Vi har sportshold i Aarhus, Aalborg og København.
Ung-til-Ung
DFUNK’s Ung-til-Ung samler unge omkring sjove og sociale aktiviteter, hvor det er muligt at prøve nye ting og møde jævnaldrende i et uformelt fællesskab. Det er de frivillige, der selv planlægger aktiviteterne fra gang til gang. Det kan være alt fra teater- og biografture til bowling, brætspil, ture i naturen eller andre sociale events. Fællesskabet handler om at have det sjovt, møde unge med og uden flugterfaring og skabe gode minder i trygge og inkluderende rammer.Vi har ti ung-til-ung grupper rundt omkring i landet.Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til nabila@dfunk.dk
“Jeg savnede at grine højt fra mit hjerte – jeg manglede venner. Jeg havde ikke haft gode venner, hvis ikke det var for DFUNK. Så havde det bare været hjemme-sprogskole-hjemme-sprogskole"
Deltager
“Jeg kan huske, da jeg kom til sprogskole, jeg kan huske, hvor svært det var, man blev nervøs. […] Men DFUNK gav mig motivation til at udvikle mig rigtigt meget. Selvom det er stadig svært, jeg giver ikke op. Fordi man har i DFUNK danske venner, man kan snakke med dem”
Deltager
Lokalbestyrelsens rolle:
Lokalbestyrelsen består af engagerede frivillige, der varetager de øvrige frivilliges interesser og behov, samtidig med at de sørger for at fremme og støtte DFUNK’s udvikling og vækst i deres by. Det er de lokale frivillige, der kender deres by allerbedst og derfor er det også dem der bedst ved hvilke nye initiativer, der er behov for. De frivillige er også med til at koordinere aktiviteter på tværs af frivillige og de agerer som DFUNK’s ansigt udadtil lokalt.
Vi har lokalbestyrelser i: Hillerød, København, Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus, Aalborg, Holstebro og Sønderborg.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til isabella@dfunk.dk
"Man udvikler sin karakter og bliver mere selvsikker, fordi man er mere social og møder nye mennesker hele tiden.”
Frivillig
.webp)

.webp)
.webp)





I DFUNK står vi på en række metodiske tilgange, som er udviklet over de seneste 15 år, hvor vi har arbejdet med at etablere og understøtte sociale fællesskaber for unge med og uden flugterfaringer.
Brud på hjælpehierarkier
Vi arbejder aktivt med at nedbryde hjælpehierarkier i vores fællesskaber ved at have fokus på at skabe ligeværdige relationer mellem ‘frivillig’ og ‘deltager’. Vi arbejder på at bryde med de traditionelle roller, hvor den frivillige ses som hjælperen og deltageren som den, der har brug for hjælp. Det gør vi ved at italesætte frivilligrollen i det lys og dertil ved at benytte os af deltagerskabsmetoden som værdigrundlag i vores arbejde
Deltagerskabsmetoden
Deltagerskabsmodellen kan beskrives som en flydende engagements- og deltagelsesform i et fællesskab. Det betyder bl.a., at alle er ‘deltagere’ i fællesskabet, hvor man på dagen kan bidrage med forskellige grader af deltagelse. Vi oplever, at det skaber grobund for, at mødet mellem frivillig og deltager i højere grad opleves ligeværdigt og udvikler sig til venskaber.
Mangfoldige fællesskaber
Det er et grundlæggende grundprincip i vores fællesskaber, at de skal være mangfoldige, og det er derfor nødvendigt, at fællesskaberne består af lige dele unge med og uden flugterfaringer – både for frivillige og deltagere. Det er afgørende, da:

Stella Faal
stella@dfunk.dk
Projektleder

Andrea Anderskouv | Orlov
andrea@dfunk.dk
Projektstudent

Emma Jønsson
emma@dfunk.dk
Projektstudent

Fiona Jantunen
fiona@dfunk.dk
Projektstudent

Frederikke Hjorth Mejdahl Hansen
frederikke.h@dfunk.dk
Praktikant

Nanna Grønbech Willumsen
nanna@dfunk.dk
Praktikant

.png)

