Støt Bliv frivillig

Kajsa

 

Jeg hedder Kajsa, og jeg er 24 år gammel. Til daglig læser jeg en kandidatuddannelse i globale flygtningestudier. Mit engagement i DFUNK motiveres af min overbevisning om at der er lige så meget plads til som der er brug for at vi forbedrer den modtagelse, vi byder mennesker på flugt.

DFUNK både vil og kan forbedre flygtninges forhold i Danmark, og jeg synes det er utroligt spændende, men frem for alt vigtigt, på det organisatoriske niveau at støtte det fantastiske arbejde som DFUNKs frivillige utrætteligt lægger for dagen. Det er især det politiske arbejde der interesserer mig, hvorfor jeg foruden mit arbejde i landsbestyrelsen også er frivillig i det politiske udvalg i København.