Støt Bliv frivillig

Bliv frivillig

FRIVILLIG I DFUNK

HVIS DU VIL VÆRE FRIVILLIG…

… skal du bare sige til. Ved at blive frivillig i DFUNK kan du nemlig være med til at gøre en reel forskel for flygtninge i Danmark og internationalt.

DFUNKs frivillig-indsatser falder indenfor 5 kategorier:

  • Aktiviteter med flygtninge
  • Oplysning
  • Debat og politisk arbejde
  • Events og projekter
  • Indsamling

Læs meget mere om de enkelte projekter inden for de fem områder her.

Vi vil rigtig gerne have din hjælp. Men det kan variere, hvor vi har brug for flere hænder. Derfor skal du skrive til mail@dfunk.dk.  Skriv Frivillig i emnefeltet og skriv et par ord om, hvad du er god til eller/og har lyst til. Så hører du fra os hurtigst muligt. Skriv også meget gerne, hvis du har gode idéer til nye projekter eller har andet på hjerte. For at være frivillig skal man være fyldt 15 år. 

FØR NOGET ANDET…

… skal du dog melde dig ind i DFUNK. Det er vigtigt, at alle frivillige er medlem, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for det frivillige arbejde. Som medlem bliver du en del af organisationen og får indflydelse på DFUNKs arbejde. Men dit medlemskab betyder også, at DFUNK kan få støtte fra fonde og puljer til vores arbejde - og dermed er du på flere måder med til at skabe bedre vilkår for unge flygtninge. Kontingentet er 100 kr om året.

SÅDAN BLIVER DU MEDLEM

Tilmeld dig online her.

Alternativt kan du betale kontingentet ved at skrive en SMS med teksten "DFUNK" til 1277. Det koster 100,- + normal takst. Hvis du er nyt medlem, vil vi efterfølgende ringe dig op for at få medlemsoplysninger og give dig mere information om medlemskabet.

Bemærk at hvis du har taletidskort, kan du ikke tilmelde dig ved at sende en SMS - i stedet skal du tilmelde dig direkte her på hjemmesiden.

TILBUD TIL MEDLEMMER

Som frivillig bliver du en del af et fællesskab med andre engagerede unge. Du får mulighed for at præge arbejdet med dine idéer og prøve kræfter med konkrete udfordringer. Du vil blive tilknyttet DFUNKs regionsforening i den region, du bor i, hvor du vil blive inviteret til fællesmøder og andre arrangementer. Læs om din regionsforening her.

Alle medlemmer modtager vores nyhedsbrev og får tilbud om kurser, workshops og temaarrangementer, der arrangeres af DFUNK eller Dansk Flygtningehjælp.

Alle medlemmer kan deltage ved DFUNK generalforsamling og få indflydelse på organisationens fremtid. Det er dog kun medlemmer mellem 15 og 35 år, der har stemmeret til DFUNKs generalforsamling.

Alle medlemmer er dækket af DFUNKs ansvars- og ulykkesforsikring under det frivillige arbejde. 

Handelsbetingelser ved indmeldelse

Det årlige kontingent er 100 kr om året. Kontingent går til DFUNKs drift og aktiviteter og er gældende et år fra indmeldelsesdatoen. Når du har meldt dig ind i organisationen, modtager du et velkomstbrev fra os. Du kan melde dig ud af DFUNK ved at skrive en mail til mail@dfunk.dk. Ved indmeldelser på SMS er der en returret på 14 dage.

Læs alle handelsbetingelserne her.

CVR: 32003893

Sådan kan du betale dit medlemskab

 

Meld dig ind via vores hjemmeside

Eller send en sms med teksten "DFUNK" til 1277