Støt Bliv frivillig

Kampagner

Kampagnearbejdet i DFUNK tager udgangspunkt i at viden og personlige historier er forudsætningen for en nuanceret debat om flygtninge - og for at tage kvalificeret stilling til flygtningepolitiske spørgsmål.

Derfor forsøger vi gennem kampagnematerialer og events at formidle fakta, nuancer og proportioner - og derigennem modarbejde at politiske holdninger om flygtninge baseres på fordomme og unuancerede påstande.

Op til folketingsvalget den 18. juni 2015 gennemførte vi en kampagne under overskriften Ingen flygter for sjov - #intetvalg. Kampagnen gik i kødet på gængse påstande om flygtninge og formidlede et overblik over de politiske partiers holdninger på flygtningeområdet.

I 2014 gennemførte vi en kampagne op til Europaparlamentsvalget med fokus på europæisk asylpolitik.

Året før havde vi fokus på flygtninges vilkår i Grækenland.

 

Er du interesseret i at deltage i det politiske arbejde så læs mere her.


For hjælp til at organisere politiske aktiviteter, så se vores politiske værktøjskasse her.