Lokale samarbejder

Mange lokale aktører er interesserede i at samarbejde om et godt formål. Det er altid indsatsen værd at kontakte institutioner, organisationer eller virksomheder, som i kan se potentiale o at samarbejde med på lokalt plan. Her har vi samlet en liste over nogle større aktører, som kan inspirere. Men der er helt sikkert mange flere gode bud. 

  • Spejdere – Kontakt lokale spejdergrupper, i forhold til lån af lokaler, fællesarrangementer, udvikling af ideer osv. Spejdere er gode til at samarbejde, idéudvikle, lave målsætninger og er generelt meget hjælpsomme. Generelt set er der muligheder i at have noget med andre og at have med nye mennesker at gøre – det er jo også det der er kernen i Ung-til-Ung.
  • Frivilligcentre
  • Aftenskoler
  • Andre frivilliggrupper fra andre organisationer – DFH, URK, RBU, Røde Kors eller hvilke grupper der ellers er i jeres lokalområde.
  • Foreningsguiderne
  • Naturvejledere
  • Naturcampingpladser – eventuelt med shelters så man kan sove udenfor og lave mad over bål.
  • Sportsklubber – Mange sportsklubber har integrationsprojekter gennem sport.
  • Højskolerne - evt. en særlig aktivitet på eller sammen med højskolerne. Højskolerne vil gerne i kontakt med unge flygtninge, og vi har allerede et godt samarbejde med adskillige højskoler rundt omkring i landet. Ofte kan Ung-til-Ung grupper få lov til at låne sportsfaciliteter, køkken mm. gratis. Nogle steder er lærerne eller eleverne også interesserede i at lave fælles arrangementer, og nogle gange kan I få lov til at overnatte på skolen eller i telte på skolens grund, hvis I vil lave en udflugt. På mange højskoler går også unge, som for nyligt er kommet til Danmark som flygtninge. De kan evt. inviteres med til jeres aktiviteter. 

Sådan gør I: 

  • Skriv en mail til skolen og spørg om de vil samarbejde med jer. Vær gerne konkrete og vær ikke en undskyld for jer selv - det er helt reelt at spørge om skolen vil støtte et humanitært projekt eksempelvis ved at lade jer låne lokaler gratis. 
  • Aftal klare rammer for samarbejdet.
  • Hvis I regelmæssigt bruger faciliteter er det en god idé løbende at sende opdateringer til jeres kontaktperson på skolen og vise jeres glæde over samarbejdet.
  • Send jeres erfaringer til dfunk(at)drc.dk, så vi kan give jeres erfaringer videre til andre Ung-til-Ung grupper. 


 
Nyttige links:

Visit Denmark - læs mere her
Inspiration til gratis goder - læs mere her
Grejbank - ligger rundt omkring i landet og her kan man for en billig penge kan låne (dyrt) friluftsgrej. Rigtig god ide til udendørsaktiviteter, såsom kanoture, vandreture eller hvad man ellers skulle have lyst til - læs mere her
Top attraktioner - En rigtig god side, hvor nogle af de bedste attraktioner og største oplevelser er samlet på en side. Også hjemmesider og rabatter til nogle af de ovenstående udflugter - læs mere her