Politisk udvalg

DFUNK har ambitioner om på længere sigt at blive en organisation, der markerer sig i den politiske debat på det flygtninge- og integrationspolitiske område - særligt i sager hvor der er brug for et ungdomsperspektiv.
Politisk udvalg arbejder sammen med DFUNKs landsbestyrelse om at udvikle DFUNK som en politisk (ikke partipolitisk) ungdomsorganisation.

Er du optaget af spørgsmål om flygtninges vilkår, det danske integrationssystem og Danmark som interkulturelt samfund? Vil du være med til at påvirke debatten i en konstruktiv retning og sikre, at ungdommen også bliver hørt? Du har muligheden for at sætte dit præg på DFUNKs fremtidige politiske stemme ved at blive en del af Politisk udvalg.

Er du interesseret i at være med eller at høre mere om det politiske udvalgs arbejde, kan du kontakte tovholder og politisk næstforkvinde Ella Sofie Samberg på ella-sofie@remove-this.hotmail.com.