Flygtninge internationalt

 

Denne side handler om flygtningesituationen på verdensplan. Her stilles der skarpt på hvilke krav der er til at blive anerkendt som flygtning, samt hvilke internationale aktører der findes på flygtningeområdet. Bliv også klogere på hvor flygtninge kommer fra, hvor de tager hen og hvorfor man overhovedet flygter. 

 

Bliv klogere på

 

1. Internationale aktører

2. Hvor mange er på flugt i verden?

3. Hvor kommer flest flygtninge fra?

4. Hvor tager flest flygtninge til?

5. Hvorfor flygter folk?

6. Klimafordrevne

7. Vil du vide mere?

 

 


1. FN og international flygtningepolitik

 

FN er en af de vigtigste internationale aktører når det kommer til international flygtningepolitik. Vi vil derfor her beskæftige os med FN, samt med nogle af de vigtigste organer og aftaler indenfor FN. Udover FN findes der en lang række internationale organisationer og NGO'er, som også har en stor indflydelse på flygtningeområdet, blandt andet UNICEF, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Læger uden Grænser. 

 

FN

 

De Forenede Nationer blev grundlagt efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945. Her forpligtede 51 lande sig til at samarbejde internationalt om at bevare verdensfreden. I dag er FN fortsat verdens primære mellemstatslige samarbejdsorganisation med 193 medlemslande, hvilket vil sige næsten alle i verden.

Når et land optages som medlem af de Forenede Nationer, accepterer det betingelserne i FN-Pagten. FN-pagten er en slags grundlov for staternes internationale samarbejde. Den fastlægger i store træk medlemsstaternes gensidige rettigheder og forpligtelser, og den beskriver organisationens centrale samarbejdsorganer. 

 
FN har 6 hovedorganer: generalforsamlingen, sikkerhedsrådet, det økonomiske og sociale råd, forvaltningsrådet, den internationale domstol og sekretariatet. FN arbejder blandt andet med bæredygtig udvikling, beskyttelse af flygtninge, menneskerettigheder, økonomisk og social udvikling og international sundhed – alt sammen for at nå målet om en sikrere verden for denne og fremtidige generationer. 

 

 

Sikkerhedsrådet

 

Sikkerhedsrådet er en af FNs seks hovedorganer. Dets funktion er at undersøge enhver stridighed eller situation, som kan føre til en international konflikt, at opstille principper for at løse en given international konflikt, samt at foreslå foranstaltninger som kan afværge trusler mod international fred og sikkerhed.

Sikkerhedsrådet har 15 medlemslande. Fem af disse er permanente: Frankrig, USA, Kina, Rusland, og England. De fem permanente lande er udvalgt på baggrund af den politiske magtbalance efter 2. verdenskrig, eller med andre ord er de fem lande sejrherrerne efter 2. verdenskrig. De permanente medlemmer kan nedlægge veto. Veto er et udtryk for retten til at forhindre en beslutning. Vetoretten kan derfor afværge en vedtagelse, selvom der i øvrigt er flertal for den. På grund af vetoretten er det ofte meget svært for Sikkerhedsrådet at nå til enighed.

 De 5 lande har forskellige politiske interesser, hvilket ofte kommer til udtryk i de situationer hvor de gør brug af deres vetoret.  
 
De øvrige ti medlemslande vælges af Generalforsamlingen for perioder på to år. Ved valget tages der hensyn til kravet om ligelig geografisk repræsentation.

 

 

FN's Flygtningehøjkommisariat (UNHCR)

 

UNHCR blev etableret efter 2. verdenskrig for at hjælpe millioner af europæere der var flygtet eller havde mistet deres hjem. Den 14. december 1950 besluttede FN’s Generalforsamling at oprette De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge.  UNHCR blev dengang givet tre år til at fuldende arbejdet, men i dag – mange årtier senere – arbejder organisationen stadig for at hjælpe og beskytte flygtninge verden over. 

 

UNHCR yder akut nødhjælp i form af eksempelvis telte og husly, tæpper, myggenet, køkkenudstyr, rent drikkevand, sanitet og lægehjælp i humanitære nødssituationer. Derudover arbejder UNHCR også for at sikre alle flygtninge retten til asyl og beskyttelse efter de internationale konventioner. UNHCR arbejder også med varige løsninger i form af frivillig tilbagevenden, integration og kvoteflygtninge. Læs mere om kvoteflygtninge her.  

 

 

 

 

 

Verdensmålene

 

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en ambitiøs udviklingsdagsorden, som bygger på ”Millennium Development Goals” fra 2000. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. 

Verdensmålene består af 17 konkrete mål og 169 delmål. De forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, ordentlige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer også på at fremme fred og sikkerhed. 

Læs mere om verdensmålene her. 


2. Hvor mange er på flugt i verden?

 

 

I verden er der ifølge UNHCR's opgørelser 79,5 millioner mennesker på flugt fra deres hjem. De 79,5 millioner inkluderer asylansøgere og internt fordrevne. Det betyder altså at det er inklusiv mennesker der har søgt om beskyttelse i et andet land og venter på at blive anerkendt som flygtninge, og mennesker der er på flugt i deres eget land.

 

Bryder man tallet op er der 26 millioner flygtninge uden for deres eget land, 45,7 millioner internt fordrevne på flugt i deres eget land og 4,2 millioner asylansøgere. Derudover over er der 3,6 millioner fordrevne fra Venezuela som befinder sig udenfor deres eget land. Disse personer er ikke formelt betegnet som flygtninge i UNHCR's egen statistik, men de hører alligevel med til det samlede tal over hvor mange mennesker, der er på flugt i verden.

 

Det kan være svært at få et begreb om hvor mange mennesker 79,5 millioner svarer til. Hvis man sammenligner tallet med Danmarks befolkning (5,8 millioner), så svarer det samlede antal mennesker på flugt i verden til ca. 13 gange Danmarks befolkning. Det svarer også til, at 1% af verdens befolkning er på flugt.

 

Børn under 18 år udgjorde i 2019 40% af det samlede antal flygtninge og fordrevne i verden, med et sted mellem 30 og 34 millioner børn på flugt.

 

Tallene stammer fra UNHCR. Læs mere om tallene her

 

 

 

 

 

 

 

3. Hvor kommer flest flygtninge fra? 

 

 

 

 

 

 

De tre lande som flest flygtninge og fordrevne udenfor deres eget land kommer fra var i 2019 Syrien, Venezuela og Afghanistan.  

 

6,6 millioner kommer fra Syrien, 3,7 millioner kommer fra Venezuela og 2,7 millioner kommer fra Afghanistan. 

 

Tallene stammer fra FN's rapport "Global Trends - Forced displacement in 2019" 

4. Hvor tager flest flygtninge til? 

 

 

 

 

De lande som i øjeblikket huser flest flygtninge og fordrevne udenfor oprindelsesland var i 2019 Tyrkiet, Colombia og Pakistan. Tyrkiet huser omkring 3, millioner, Colombia huser 1,8 millioner og Pakistan huser  1,4 millioner flygtninge og fordrevne udenfor deres oprindelsesland. At det netop er disse tre lande, er ingen tilfældighed. Alle tre lande er nemlig nabolande til henholdsvis Syrien, Venezuela og Afghanistan.

Tallene stammer fra FN's rapport "Global Trends - Forced displacement in 2019" 

 

 

5. Hvorfor flygter folk? 

Syrien

 

Syrien er det land i verden hvorfra der kommer flest flygtninge. Mennesker der flygter fra Syrien, flygter fra en borgerkrig der nu har varet i syv år. Krigen startede i kølvandet på det arabiske forår og udviklede sig til en væbnet konflikt mellem oprørere, der kæmpede for reformer, og regeringen i Syrien.  Talrige aktører (både nationale og internationale) har været indblandet og kæmpet for hvert deres mål.  

Der har været særligt fokus på Islamisk stats tilstedeværelse i Syrien og på den Syriske regerings brug af kemiske våben. Grundene til at mennesker flygter fra Syrien kan være mange, heriblandt tvungen militærtjeneste, politisk opposition eller den generelle sikkerhedssituation i landet.  

Sikkerhedsrådet og Syrien

FN's sikkerhedsråd er flere gange kommet til enighed og har stemt beslutninger igennem (resolutioner). De har haft til formål at skabe midlertidig våbenhvile i Syrien, for at kunne give adgang til humanitær nødhjælp til bombede byer og syge og tilskadekomne syrere. Sikkerhedsrådet har dog ikke formået at stemme beslutninger igennem hvad angår de kemiske angreb, der flere gange har fundet sted i Syrien, f.eks regeringens kemiske angreb på byen Douma i sommeren 2018. Det skyldes blandt andet at de permanente medlemslande i sikkerhedsrådet, som har vetoret, står på hver deres side i konflikten og derfor ikke kan blive enige. Rusland støtter f.eks regimet, mens USA støtter nogle af oprørsgrupperne der er imod regimet. På grund af uenigheder er der derfor endnu ikke udsigt til nogen løsninger i sikkerhedsrådet på konflikten i Syrien, der fortsat sender mange mennesker på flugt. 

Afghanistan

 

Afghanistan har i de seneste 30 år oplevet konflikt og krig, der har medført massive ødelæggelser og fattigdom. Krigene har gået fra en sovjetisk besættelse til en lang borgerkrig og herefter til konflikter forbundet med et fundamentalistisk islamistisk styre. På samme tid har der også været en række internationale aktører involveret i konflikterne, navnligt invaderede USA landet i 2001. I dag er landet stadigvæk hærget af konflikt, særligt mellem Taliban og den vestligt støttede regering. I 2018 rangerede Afghanistan på Global Peace Index som det andet farligste land at leve i i verden, kun overgået af Syrien. 

Udover krig og konflikt, så er Afghanistan også ramt af alvorlig tørke, der i 2018 sendte omkring en kvart million mennesker på flugt.

Sikkerhedsrådet og Afghanistan

 

Efter USA's invasion af Afghanistan i 2001 vedtog FN's sikkerhedsråd en beslutning (resolution), der etablerede ISAF - International Security Assistance Force. ISAF blev af sikkerhedsrådet uddelegeret til NATO, som er et militært og politisk forsvarssamarbejde, som blandt andet Danmark er en del af. Læs mere om NATO her. ISAF blev dermed til en international militæroperation under NATO. 


ISAF skulle varetage sikkerheden i hovedstaden Kabul og i de omkringliggende områder. ISAF er senere blevet erstattet af RSM-missionen, som har til formål at styrke afghanernes evne til at varetage egen sikkerhed. Danmark har deltaget militært i begge missioner. Læs mere om den danske militære indsats i Afghanistan her.

 

Ifølge en ny rapport fra FN/UNAMA - United Nations Assistance Mission in Afghanistan udgivet d. 29 februar 2019 var antallet af døde i konflikten i Afghanistan rekordhøjt i 2018 - 3804 dræbte hvoraf næsten 1/4 var børn.

 

 

 

 

Venezuela

 

Venezuela står lige nu i en af verdens største udvandringskriser. Over 4 millioner indbyggere har forladt landet, og bare i 2019 søgte 430.000 venezuelanere asyl i andre lande. De fleste Venezuelanere migrerer af både økonomiske, sikkerhedsmæssige, og politiske årsager.

 

Mange migrerer for at få adgang til mad og medicin til familien, men ifølge Dansk Institut for Internationale flygter mange også på grund af politisk forfølgelse. Præsident Nicolas Maduro indførte undtagelsestilstand i 2016, som har ført til alvorlige menneskerettighedsbrud i landet. Venezuelanske sikkerhedstyrker bekæmper demonstranter og politiske modstandere med vold, fængslinger og forsvindinger. 

 

Mange lever nu uden opholdstilladelse i nabolandende, hvilket betyder at de mangler sikkerhed og adgang til basale rettigheder. Ifølge UNHCR er de derfor særligt sårbare overfor seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, menneskehandel, vold, diskrimination og fremmedhad.

 

Sikkerhedsrådet og Venezuela

 

I 2019 fremlagde USA et forslag til en beslutning (resolution) i sikkerhedsrådet der krævede et præsidentvalg i Venezuela og en garanti for at nødhjælp kunne nå frem til landet. Det nedlagde Rusland og Kina dog veto imod. Rusland fremlagde også et forslag, der støttede Maduros regime, men som kun fik 4 stemmer (minimum er 9), og derfor heller ikke blev vedtaget.


 

Afghanistan 2013. Foto: Dansk Flygtningehjælp

Afghanistan 2013. Foto: Dansk Flygtningehjælp


6. Klimafordrevne

 

Klimaet forandrer sig og det gør den verden vi lever i dermed også. Klimaforandringernes konsekvenser rammer ikke alle lande på samme måde. Det er særligt den sydlige del af kloden, som bliver og er hårdt ramt af klimaforandringernes konsekvenser på nuværende tidspunkt. Der er derfor en ubalance i forhold til hvilke lande, der bærer det største ansvar for klimaforandringerne og de lande, som det går værst ud over. 

 

Klimaforandringer tvinger mennesker på flugt verden over. Årsager kan blandt andet være tørke, oversvømmelser, temperaturstigninger og naturkatastrofer. Nogle klimaforandringer tager til med tiden som f.eks. temperaturstigninger, der gør at jorden på sigt ikke kan dyrkes og at områder derfor bliver ubeboelige for mennesker. Andre konsekvenser af klimaforandringerne så som naturkatastrofer fordriver mennesker på kortere tid. Derudover kan klimaforandringer udløse konflikt og krig, da mangel på ressourcer i mange tilfælde fører til konflikter, som tvinger mennesker på flugt. Klimaforandringernes konsekvenser er mange og vil med tiden formegentlig udløse store flygtningestrømme. 

 

 

Klimafordrevne:”en person, der er fordrevet som følge af klimaforandringerne” (UNHCR).

Klimafordrevne er ikke beskyttet af FN's flygtningekonvention da de ikke lever op til konventionens definition af en flygtning. Det er blandt andet fordi de ikke er forfulgt på baggrund af race, etnicitet, religion, socialt eller politisk tilhørsforhold, som definitionen foreskriver. Hvis man flygter på grund af klimaforandringer kan man derfor ikke søge om asyl. Læs mere om definitionen af en flygtning her. Derudover er mange klimafordrevne internt fordrevne, dvs. fordrevet inden for sit eget lands egne grænser, da naturkatastrofer sjældent ramme hele landet på en gang. Af den grund bruger vi betegnelsen klimafordrevne frem for klimaflygtninge.  

En rapport fra Verdensbanken anslår, at der vil være 143 millioner internt klimafordrevne som konsekvens af klimaforandringerne i 2050 i Sydasien, Latinamerika og i Afrika syd for sahara, medmindre det internationale samfund griber ind nu. Rapporten kalder klimafordrevne “the human face of climate change” (2018). 

Denne rapport fra Care, stiller hvert år skarpt på det forgangne års mest underrapporterede humanitære katastrofer. I langt størstedelen af konflikterne spiller klimaforandringerne en stor rolle, som bl.a. fødevareusikkerhed og naturkatastrofer i Haiti og tørke og sult i Etiopien. 

 

 

 

 

 

7. Vil du vide mere? 

 

Vil du vide mere om UNHCR's arbejde med flygtninge, så læs mere her. 

 

 

 

Spørg DFUNK

Har du yderligere spørgsmål om flygtningesituationen?

Så kontakt Stine eller Clara, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål. 

Mail: spoerg@dfunk.dk 

(skriv altid dit telefonnummer i mailen, så vi evt. kan ringe dig op)

Telefon: 28 10 01 65 

Vi er på telefonen tirsdag til torsdag fra 09.00-12.30