Anne Katrine Lundsfryd Heide-Jørgensen blev i marts måned valgt ind som DFUNK's landsforkvinde. Hun har allerede nu været involveret i adskillige projekter og var også at finde på Roskilde Festival 2011, hvor DFUNK igen i år har samlet ind til et humanitært formål.
08-07-2011
Af Zenia Menzer
Vejen ind i DFUNK betød for Anne Katrine Lundsfryd Heide-Jørgensen et engagement i DFUNKs fotoprojekt ROUTEless?, som ikke kun fangede hende på grund af mediet, men også emnet. Efterfølgende blev hun involveret i Mangfoldighedsprojektet og meldte sig ind i Politisk Udvalg, hvilket ikke kun vidner om hendes interesse for DFUNK, men også hendes videbegær og åbenhed over for andre mennesker og kulturer. Det var blandt andet på det grundlag og på opfordring fra andre DFUNKere, at Anne Katrine besluttede at stille op til posten som landsforkvinde, og det blev modtaget som en spændende udfordring af hende. Samtidig har hun ambitioner på DFUNK's vegne og ser et stort behov for organisationens tilstedeværelse:
"DFUNK er en unik organisation, fordi vi er den eneste organisation, der arbejder specifikt med gruppen af unge etniske minoriteter og flygtninge. Vi er inkluderende og motiverende, og vi er betydningsfulde, fordi vi på den ene side sigter mod, at unge danskere skal tage et ansvar for det land, de bor i, og de mennesker der bor der sammen med dem. På den anden side hjælper vi unge flygtninge, der ikke har så mange muligheder for at påvirke deres situation nu og her. Forcerne ved DFUNK er, at vi ser på det enkelte menneske frem for kun at se mennesket som en homogen gruppe. Vi forsøger at nå ud til den enkelte og skabe aktiviteter, der er målrettet flere forskellige behov".
For Anne Katrine handler DFUNK både om det politiske og det menneskelige. Hun lægger stor vægt på det menneskelige overskud og evnen til at tage imod flygtninge, men hun forklarer også betydningen af det politiske fokus:
"I DFUNK skelner vi mellem flygtninge og indvandrere, fordi vi mener, der er og skal være forskel på de to grupper. Faren er, når de to grupper sammenblandes og underlægges de samme politikker. Det er til flygtningenes ulempe, for de er en sårbar og udsat gruppe, der har brug for en anden form for hjælp end indvandrere; en særlig indsats som tager højde for deres ofte skrøbelige situation. Det er vigtigt, at man adskiller flygtninge- og indvandrerpolitik. Man må ikke tale om de to grupper, som om de er ens og bare stemple dem som "integrationspolitik". De to grupper har meget forskellige motiver og grunde til at være kommet til Danmark, og derfor er det vigtigt, at vi kan målrette vores hjælp. Vi skal anerkende flygtninge som de mennesker, de er, med de ressourcer de besidder. Der er enormt mange flygtninge i verden, jeg mener, det er omkring 43 millioner, og Danmark tager en meget lille procentdel af dem. Det er afgørende, at vi, der er stærke og har mulighederne og ressourcerne, tager et ansvar og ikke bare skubber flygtninge videre til andre lande, der måske er mere bebyrdede, end vi er".
Interessen i politik skal man ikke lede længe efter, og glæden over at arbejde hands-on med emnet skinner tydeligt igennem, når Anne Katrine taler om sin beskæftigelse i DFUNK. Samtidig står det klart, at det menneskelige og sociale aspekt også rangerer højt på hendes dagsorden, og det skal blandt andet findes som en motivationsfaktor for at arbejde med flygtningesagen:
"Det er vigtigt, at man råber op, når der er noget galt, og jeg synes ikke, vi kan være det bekendt at behandle flygtninge og især de unge uledsagede flygtninge, som vi gør i dag. Flygtninge har ikke en stemme i det danske samfund, og de er enormt afhængige af danskernes opmærksomhed, når det kommer til at sætte fokus på deres sag. Derfor er det vigtigt for mig at være med i DFUNK. Der er nogle unge mennesker, der har behov for, at vi taler deres sag og sætter fokus på de vilkår, de lever under i det danske system. Det er ikke nødvendigvis svage individer, men ofte ressourcestærke mennesker, der blot står uden mulighed for selv at råbe danskerne op".
Anne Katrines lyst til at hjælpe unge flygtninge kom til udtryk og blev forenet med hendes passion for fotografi gennem fotoprojektet ROUTEless?, som hun finder stor betydning i, og som var noget af det første, hun lavede i DFUNK. Gennem projektet gav hun sammen med andre DFUNKere en gruppe unge asylansøgere muligheden for at fortælle deres historie og dermed også gøre danskerne opmærksomme på det liv, asylansøgerne lever på centrene ude i det perifere danske landskab. Kameraet har på sin vis været Anne Katrines åbning til DFUNK, og det blev også taget med, da hun skulle på Roskilde Festival.
På festivalen var hun med til at repræsentere DFUNK, men hun var også med som en privatperson, der skulle høre musik, spille øl-kroket, hænge med vennerne, ligge i solen som alle andre festivalgængere og ja, tage billeder. Hun var med til at præsentere DFUNK og sige nogle indledende ord, inden regionerne kom på banen og fortalte om, hvad der sker i organisationen ude i landet. Samtidig havde Anne Katrine forhåbninger og ønsker på DFUNKs vegne, og hun understregede betydningen af vores deltagelse på Roskilde Festival:
"Det er vigtigt af flere grunde. Vi samler penge ind til fattigdomsramte flygtninge i Danmark. Samtidig skal vi fortælle lidt bredere om, hvem DFUNK er, og Roskilde Festival er jo et oplagt sted for os at henvende os til folk. Ved at være på Roskilde viser vi, at der er unge mennesker, der ønsker at gøre en forskel og gøre noget for andre, og det vil forhåbentlig sætte fokus på, at det er muligt at ændre flygtninges vilkår. Det er samtidig vigtigt, at vi får en fattigdomsgrænse, og det lægger årets tema på Roskilde Festival op til. Ikke at en fattigdomsgrænse er svaret på det hele, men det er centralt at få sat tal og beskrivelse på gruppen af fattigdomsramte. Det gør os i stand til at yde en indsats og hjælpe familier og unge ud af fattigdommen og forebygge, at andre ender under urimelige vilkår. Fattigdom er en meget diffus størrelse, og reglerne bliver også derefter. Folk forbinder ofte fattigdom med, at man ikke har råd til basale ting som mad og vand, og at man lever i et tredjeverdensland. Men det handler også om, at man ikke har råd til at give sine børn oplevelser og ferier, sund kost og ordentligt tøj. Hvis du ikke har råd til at holde fødselsdagsfest for dit barn, og hvis du som ung ikke har råd til at være social med dine venner eller ikke har råd til at gå til sport eller dyrke andre fritidsaktiviteter, er du fattig i vores samfund".
Med ambitioner om et stort indsamlingsbeløb, så DFUNK kan hjælpe fattigdomsramte flygtninge i Danmark og ønsker om interesse fra festivalgængerne, runder Anne Katrine af:
"Vi får forhåbentlig samlet en masse pant ind, så vi kan sende penge til flygtninge, der har brug for det. Det er hele kernen i DFUNK på Roskilde, så det er vi selvfølgelig opsat på. Det kunne selvfølgelig også være fedt at få flere medlemmer. Vi håber, at mange af de unge finder os interessante, også efter Roskilde Festival, og at de har lyst til at støtte op om os og blive en del af vores arbejde. Gennem festivalen får vi muligheden for at tale med en masse unge mennesker og lade dem vide, at de kan blive en del af DFUNK, hvor de kan være med til at gøre en forskel og hjælpe flygtninge til en bedre tilværelse".