Sport og outdoor

Sport og dans er noget mange unge kan lidt uanset hvor i verden, man kommer fra! På DFUNKs sportshold mødes unge med og uden flygtningebaggrund om den fælles interesse for fodbold, løb, dans mm. Ud over at dyrke sport, tager vi nogle gange på udflugter til fodboldkampe/danseshow/o.l. Det er op til jer som gruppe, hvad I vil lave sammen. Vores hold handler mere om at alle kan være med, end om at vi skal blive meget dygtige. 

 

I øjeblikket har vi de her hold: 

 

Aalborg: Fodbold (drenge og piger). 

Århus: Dans for piger, fodbold og et samarbejde med løbeholdet Mo’s Friends.

København: Dans for piger, fodbold og et løbehold (under opstart).

Cirka hvert halve år arrangerer DFUNK en stor sportsturnering, hvor omkring 100 unge fra DFUNK over hele landet mødes og dyrker sport sammen en weekend. Der er dømt heppekor, spænding, fest og nye venskaber! Vi har bl.a. haft en fodboldturnering på Flakkebjerg Efterskole og en volleyturnering på Vallekilde Højskole. Ud over at mødes med andre DFUNKere og tage inspiration med hjem til den lokale gruppe, er det også en mulighed for at lære højskole/efterskole-eleverne at kende og høre mere om at gå på efterskole/højskole. 

 

 

Vil du være med? 

 

Har lyst til at spille fodbold, løbe eller danse med andre unge på et af DFUNKs lokale hold? Eller vil du starte et nyt sportshold i DFUNK, fx volley? Og har du – ud over lysten til sporten – lyst til at lære andre unge med forskellige baggrunde at kende? Så skriv til os på mail@dfunk.dk eller ringe til DFUNK på telefon: 26 77 89 40. Vi kan sende dig videre til din lokale kontaktperson eller besvare dine spørgsmål. 

 

Du kan enten være med som deltager eller som træner/frivillig, der tager ekstra ansvar. 

 

For at deltage i de nationale turneringer skal du være med i en af DFUNKs Ung-til-ung-grupper (link). Eller du kan komme med som en af frivillige, der står for at planlægge og afholde turneringerne. Skriv til os for at høre mere om denne mulighed.

Tag med DFUNK på udflugter i naturen!

Vi arrangerer ture og andre friluftsaktiviteter, hvor du kan lære mere om naturen og alt det man kan lave i det fri.

Kontakt os på mail@dfunk.dk og hør mere om mulighederne.