Presseomtale af sommeraktiviteter

Se presseomtale af DFUNKs sommeraktiviteter 2017 her:

 

TV2 Fyn (klik her og her). Mød Abdullah, frivillig leder på DFUNK Sommerhøjskole 2017. Abdullah er selv kommet til Danmark som flygtning. Nu bidrager han til, at nytilkomne flygtninge kan få et netværk i Danmark: ”Når man flygter fra sit hjemland, mister man familie, netværk og fællesskab. Det er jo en del af ens identitet. Så det er meget vigtigt, at man begynder at opbygge det fællesskab og netværk igen”.

P1 Orientering (klik her). Lyt med fra kl. 16.18, hvor der rapporteres fra DFUNK Naturcamp, mens deltagerne gør klar til at holde fest. Lyt med igen kl. 16.54, hvor Lars og Rashid fortæller om deres oplevelser på Naturcampen, og Ali optræder med en rap, som han selv har skrevet.  

JydskeVestkysten (klik her). 
På DFUNK Sommercamp tages der udgangspunkt i deltagernes ressourcer, når de bidrager til madlavningen og underviser hinanden i noget, de er gode til.   

Ugeavisen Kolding (klik her). Hend fortæller om sine oplevelser på DFUNK Sommercamp: "Vi søgte om at komme med, fordi vi gerne vil møde nye mennesker og få nye venner og så hjælper det her med til at integrere os i samfundet, fordi vi her på campen også møder danskere, som vi kan hygge os sammen med. Vi vil bare gerne opleve alt det, som Danmark har at byde på".

Fyns Stifttidende (klik her). På DFUNK Naturcamp deltager alle på lige fod: "Det er virkelig en god måde at glemme alt, hvad man har derhjemme, og bare mødes og lave ting, som man er fælles om", fortæller Kathrine. Mohammad er enig med Kathrine i, at det er langt lettere at etablere venskaber på campen end i dagligdagen.