Gør noget ved sagen - bliv DFUNK-medlem
Der er flere måder at støtte op om vores arbejde på. Du kan gå aktivt ind i vores arbejde, eller du kan melde dig ind for at vise din sympati med vores sag. Under alle omstændigheder kan dit medlemskab være med til at forbedre flygtninges vilkår i Danmark eller internationalt.
Et medlemskab koster 100 kr. årligt og kan betales her på siden, hvis du klikker på boksen i højre side. Er du allerede medlem og vil du forny dit medlemsskab, kan du gøre det samme sted.
Du kan også betale dit kontingent ved at skrive en SMS med teksten "DFUNK" til 1277. Det koster 100,- + normal takst. Hvis du er nyt medlem, vil vi efterfølgende ringe dig op for at få medlemsoplysninger og give dig mere information om medlemskabet.
Aktivt medlem
Som aktivt medlem bliver du frivillig i DFUNK. Vi har frie rammer for, hvor meget tid man bruger på at være frivillig, så du kan involvere dig så meget, som det passer dig. Meld dig ind i DFUNK og tilmeld dig en af vores aktiviteter. Kontakt os på dfunk@drc.dk hvis du har spørgsmål eller en go' idé til et nyt projekt.
Som aktivt medlem får du mulighed for at deltage i og planlægge lokale aktiviteter eller nationale projekter og kampagner. Du får mulighed for at gøre noget ved sagen og prøve kræfter med opgaver, der udvikler dig som person, og du kommer til at møde en masse spændende mennesker.
Sympatimedlem
Den nemmeste måde du kan hjælpe på, er ved at blive sympatimedlem. Dermed støtter du vores arbejde med 100 kr. årligt og du viser din sympati med flygtningesagen.
Tilbud til medlemmer
Alle medlemmer modtager vores månedlige nyhedsbrev og får tilbud om kurser, workshops og temaarrangementer, der arrangeres af DFUNK eller Dansk Flygtningehjælp.
Alle, der tilslutter sig vores formål, kan blive medlem af DFUNK. Dermed kan man deltage ved DFUNK generalforsamling og få indflydelse på organisationens fremtid. Det er dog kun medlemmer mellem 15 og 35 år, der har stemmeret til DFUNKs generalforsamling.
Det årlige kontingent går til DFUNKs drift og aktiviteter og er gældende et år fra indmeldelsesdatoen. Når du har meldt dig ind i organisationen, modtager du et velkomstbrev fra os.
Du kan melde sig ud af DFUNK ved at skrive en mail til dfunk@drc.dk eller en SMS med teksten "DFUNKstop" til 1277. Ved indmeldelser på SMS er der en returret på 14 dage.
CVR: 32003893

