Image Alt

Årsmøde 2022

NU SKER DET 🌈⚡️

Glæd dig til DFUNK’s årsmøde 2022!   

Hvornår: D. 21.-23. oktober 2022 Hvor: Baaring Efterskole og Højskole Kaj Thanings Allé 4 5466 Asperup

DET KAN DU GLÆDE DIG TIL

Frivillige fællesskaber
I år har vi fokus på, hvordan vi kan blive ved med at være den fedeste frivillige ungdomsorganisation i Danmark! Vi får blandt andet besøg af INGERFAIR, der skal lave fede workshops med os.

Strategi og samværspolitik
Vi skal dykke ned i vores nye strategi og sammen blive klogere på, hvad den går ud på. Derudover skal vi lancere vores samværspolitiken, som vi startede på sammen ved sidste årsmøde. Den er nu færdig og klar til at blive søsat.

Valg af landsbestyrelse
Vi skal vælge vores nye landsbestyrelse, som er vores politiske ledelse.
Du kan også stille op og dermed sætte dit præg på DFUNK’s fremtid. Du kan bidrage med både dine personlige eller faglige erfaringer, kreative kompetencer eller helt vild god energi.  

Fest!
Sidst men ikke mindst afholder vi som altid vores legendariske fest lørdag aften. Glæd dig til dejlig mad, dans og fed musik!

BLIV KLAR TIL ÅRSMØDET

1. TILMELD DIG ÅRSMØDET 
Tilmeldingen er åben! Klik her.
Det er gratis at deltage i årsmødet, og der er ingen udgifter forbundet med det. Det betyder, at du både får din transport, forplejning og overnatning betalt. Alle DFUNK’s medlemmer er inviteret til årsmødet, men skynd dig at tilmelde dig, for der er begrænsede antal pladser.

2. MELD DIG IND 
Du skal være medlem for at deltage i årsmødet. Hvis du ikke allerede er det, kan du tilmelde dig her. Det koster 100,- kr. om året.
Udover at kunne deltage i årsmødet og stille op til landsbestyrelsen, så er dit medlemskab også med til at styrke DFUNK’s position overfor politikerne. Jo flere vi er jo, jo stærkere står vi.

3. FRIVILLIG? 
Kan du planlægge en uforglemmelig fest? Eller har du en stærk logistisk sans? Vi søger frivillige, som har lyst til at give en hånd med på årsmødet. Send en mail til [email protected], hvis det er noget for dig og hør mere.

4. FØLG MED
Hold øje med og tryk ‘Deltager’ på vores Facebook-begivenhed, hvor der frem mod årsmødet vil blive delt opdateringer og en masse andet spændende.

OM DFUNKS GENERALFORSAMLING

Generalforsamlingen er en årlig begivenhed, hvor DFUNK’s landsbestyrelse vælges. Alle fuldgyldige medlemmer kan stille op til valget, og man kan melde sit kandidatur samme dag som generalforsamlingen. Dog er det en god idé at snakke med nogen fra landsbestyrelsen, hvis man har spørgsmål til hvordan arbejdet fungerer. Det er medlemmerne, der bestemmer hvem der skal vælges ind i landsbestyrelsen.

Læs vores vedtægter her 
Har du forslag til vedtægtsændringer, så send dem senest den 23. september til [email protected]


Den foreløbige dagsorden for generalforsamlingen er følgende:
  • Valg af dirigent og stemmetællere
  • Godkendelse af dagsorden
  • Beretninger fra DFUNK’s landsbestyrelse og regionsbestyrelser
  • Fremlæggelse af årsregnskab
  • Drøftelse og godkendelse af beretninger og regnskab
  • Indkomne forslag
  • Fastsættelse af kontingent for det kommende år
  • Valg af landsbestyrelsesmedlemmer
  • Valg af suppleanter
  • Valg af interne revisorer
  • Eventuelt

Se eller gense hvordan det så ud sidst, da vi var samlet til årsmøde i 2019.

X